Sødetime for søde piger - Rosie Banks: Det fortryllede slot

Jeg er ved at forberede en bogcafé for tweens. Hvert år udtages nogle fokusgrupper, som bibliotekerne i min kommune så arbejder med. Og i 2014 er en af fokusgrupperne tweens, og jeg skulle finde på et arrangement for dem.

Hvis du tænker "Arrrrrrgh," er du på linje med mig. Men før jeg gik ud og begik selvmord med en sløv brødkniv kom jeg altså på at lave bogcafé. 

Fordelene er legio: Det koster kun de timer, jeg putter i det, det er noget hvor jeg kan bruge mit materialekendskab og mine vidunderlige formidlingsevner, og hvis der ikke kommer nogen, kan jeg bare genbruge det jeg har forberedt i 1-1 formidlingen i udlånstiden.
What's not to like?

Det eneste det betyder, er at jeg er 'nødt til' at læse en hulens masse nye børnebøger for at være opdateret. Normalt lystlæser jeg sådan mest de der bøger, som drenge også læser. Hestebøger og venindetrakasserier har egentlig aldrig været højt på min læseliste, mens ægte gys efterlader mig søvnløs og svedende i sengen uger efter.
Men altså, i den gode sags tjeneste har jeg reserveret mig igennem en hyldemeter (mindst!!) af litteratur for disse såkaldte tweens. Også hestebøger og tøzede ditto.

Nå men først snuppede jeg denne her lyserøde sag med glimmer og politisk korrekte piger udenpå for at se hvad der er indeni.

"Det fortryllede slot". Af Rosie Banks, første del af serien "Det hemmelige rige". 

Bogen er desværre fuld af billeder af de her tre piger, der næsten hele tiden smiler sødt. Men det skal der måske til for at sælge bøger til tøzer? Jeg har jo kun drenge derhjemme, og de er altså meget mere til zombier, Minecraft og dystopi. Selv ham der er tween. Men han er selvfølgelig heller ikke målgruppe for denne bog...

De tre søde piger Ella, Sofie og Jasmin, som er hjerteveninder og helt sikkert aldrig skændes eller går bag hinandens ryg, finder en æske, der kun kan åbnes når alle tre lægger deres hænder på låget. *Venskab*
Vips kommer alfen Trixi og Kong Munter ud af skabet, og kongen har en mission til pigerne, idet den onde dronning Malice vil ødelægge hans 1000 års fødselsdag.
Pigerne synes det er helt fantastisk og tager omgående med alf og konge igennem skabet (øjner man lige en Narnia-reference her?) og til hans kongeslot.
Den onde dronning har sendt onde følgesvende ud for at ødelægge fødselsdagen, bl.a. ved at gøre alle skuespillerne så triste at de ikke kan optræde for kongen og hans hof. Heldigvis kan de tre piger så let som ingenting ryste både kulisser, skuespil og sang ud af ærmerne. De optræder selv og bryder derved den onde forbandelse! Bare ondskab i vores verden var lige så  nem at klare!
Til sidst vender pigerne tilbage til deres egen verden, men de lover at komme kongen til undsætning igen, og dermed er der sået frø til en lang, lyserød serie.

Bortset fra de tøsede billeder inde i bogen er historien ganske ok. Uden at den siger det højt, handler den om at overvinde besværlighederne ved at være hjælpsom og ved at udnytte hinandens styrker. Og så selvfølgelig at venskab er stærkere end al ondskab, og det er selvfølgelig ikke så tosset.
Når jeg alligevel synes at det er rigelig karikeret, er det måske fordi at jeg er vant til bøger, hvor pigerne er lidt mere realistiske i deres personligheder. Jeg er vant til at andre forfattere af pige-bøger gør lidt mere ud af konflikterne i historien, f.eks. ved at pigerne bliver uenige og er nødt til at overvinde deres irritation-vrede-skuffelse-utilstrækkelighed for at historien kan ende godt.
Men hvis man bare vil have et eventyr hvor der ikke går noget galt, og hvor hovedpersonerne altid er søde og positive, kan man ikke gå galt i byen.

Så det er det, jeg vil sælge den på: De søde piger overvinder alt med deres sødme og sammenhold.

Og så skynde mig at læse 3. del af Lauren Olivers Delirium-trilogi: "Requiem", hvor jeg er 100% sikker på at pigerne ikke er ret søde, og at deres problemer er en del sværere at løse. Jeg er spændt på hvor galt den ender. Men mere om det så snart jeg har læst den færdig!