søndag den 6. april 2014

Louise Haiberg: Oprører (Dæmondræberen: 1)

Det var først da jeg var ca. halvvejs i denne bog, at jeg fandt ud af at jeg sad med en ung dansk forfatters debutbog. Der udkommer mange fantasy-bøger af håbefulde (ofte unge) debutanter, og ganske mange af dem lider af debutantsyge. Dette karakteriseres ved et eller flere træk: At historien er et opkog på en anden kendt fortælling (vælg selv mellem Ringenes Herre, Harry Potter, Dødsspillet (som godt nok er SF) eller Twilight.), er dårligt fortalt og evt. lider af ringe sprogbehandling samt ofte også dårlig korrekturlæsning/stavekontrol fra forlagets side. Der er en særlig plads i Helvede for den slags forlag, der tager imod en bog og derefter mishandler den ved manglende forfattersupport og korrektur!

Sådan en debutroman er der dog ikke tale om her. Jeg troede først at det måtte være en oversat bog af en etableret forfatter, så godt var mit indtryk af bogen. Og undskyld til forfatter Louise Haiberg for at tro at hun var en udenlandsk forfatter.

Dominic er en dæmon, en fordømt sjæl som gennem pinsler er blevet til en af Helvedes soldater i kampen mellem Guds engle og de faldne engle.
Ved ubarmhjertig nedslagtning af andre dæmoner har han tilkæmpet sig en plads som en af Lucifers generaler, øverst blandt dæmoner, direkte under djævlene. 
Mellem slagene broderer dæmonerne korssting på livet løs, for man skal jo have noget at tage sig til i evigheden. Hvor syret er det lige!
Det er dog ikke nok for Dominic, der begynder at stille sig selv flere og flere spørgsmål omkring både djævle og engle og krigen imellem dem.
Bogen springer i tid, så vi i fragmenter får Dominics historie fortalt - noget der fastholder spændingen omkring hans motiver og handlinger. I hele første del følger vi hans historie fra han blev dæmon og til den dag hvor han har en afgørende samtale med selveste ærkeenglen Michael. Trods det at han er ældre end Methusalem er han ung mand af sind: Højrøvet, selvfed og heldigvis også selvironisk. 
I anden del møder vi den faldne engel Syranthia, og derefter skiftes der synsvinkel fra kapitel til kapitel. Det virker først lidt forvirrende, men ret hurtigt opdager læseren at der er god grund til endnu en fortællerstemme. Hun ved nemlig ting han ikke ved, og hendes historie er på sofistikeret vis også en del af hans historie. Hun er desværre ikke helt så interessant som Dominic, måske også fordi vi ikke når at lære hende så godt at kende.

Som det fremgår af ovenstående, var det en virkelig god læseoplevelse, og jeg glæder mig meget til næste bind i serien, der ifølge Tellerup udkommer til november.

3 kommentarer:

  1. Mange tak for de fine ord. Og jeg er ikke fornæmet over at du troede jeg var en udenlandsk forfatter. Måske ser jeg bare for mange amerikanske film uden undertekster. ;o) Det glæder mig at du kunne lide bogen og forhåbentlig falder næste bind også i din smag.

    Mvh.

    SvarSlet
    Svar
    1. De var i hvert fald ment som en kompliment :-)
      Det er ikke så ofte at man møder en debutant der har så godt styr på sprog og virkemidler - og så har du selvfølgelig haft Tellerup i ryggen, men det har man kun hvis man skriver godt i forvejen. Held og lykke med næste bog, jeg glæder mig i hvert fald.

      Slet
    2. Åh, mand. Undskyld je først svare nu. Er bare enormt fraværende for øjeblikket. ;o/
      Jeg takker også mange gange for komplimenterne. ;o)
      Ja, Tellerup har været fantastiske. Først og fremmest, fordi de sagde ja til at udgive bogen og så har jeg en fantastisk redaktør, som lader mig beholde bandeord og lign. Så længe jeg kan argumentere for hvorfor de skal blive. ;o)
      Mange tak. Er ved at få lidt dårlige nerver af alle de gode anmeldelser af Oprører. Udvalgt har en del at leve op til. Forhåbentlig skuffer den ikke. ;o)

      Slet